Sydfynsk skib deltog i redningsforsøg af forlist skonnert

Svendborgskibet, Grønne Erna, der ejes af Niels Ole Højlund på Thurø, lå i Grenå havn, da skonnerten Martha fik vanskeligheder natten til søndag. Besætningen hjalp til både før og efter forliset.

-

Svendborgskibet, Grønne Erna, der ejes af Niels Ole Højlund på Thurø, lå i Grenå havn, da skonnerten Martha fik vanskeligheder natten til søndag. Besætningen hjalp til både før og efter forliset.

Grønne Erna havde radiokontakt med Martha under hele forløbet. - Det foregik stille og roligt, og vi troede alt var klaret, da redningsfartøjerne fik pumper ombord. Men pludselig gik det til vores store overraskelse op for os, at Martha var sunket, siger Niels Ole Højlund til Fyns Amts Avis, mandag.\'

Psykologhjælp
Da de 15 reddede fra Martha kom i land, kunne et af besætningsmedlemmerne på Grønne Erna tilbyde sin hjælp. Nemlig psykolog Helle Winther Eriksen, hvilket redningsmandskabet straks sagde jatak til.

Desuden kunne Niels Ole Højlund hjælpe med kontakter, eftersom han har et stort netværk indenfor sejlerkredse gennem sine mange år som formand for Fyn Rundt for Bevaringsværdige Sejlskibe.

To omkom ved forliset, der skete natten til søndag ud for Grenå. Martha sank meget pludseligt, efter at den begyndte at tage vand ind. Søfartsstyrelsen er igang med at undersøge, hvad årsagen var.

Oversigt

    Oversigt