Sydfynsk storkommune skal hedde Svendborg

Den nye storkommune på Sydfyn skal hedde Svendborg Kommune. Det besluttede de tre kommuner, der indgår i fusionen, på et møde mandag aften.

-

Den nye storkommune på Sydfyn skal hedde Svendborg Kommune. Det besluttede de tre kommuner, der indgår i fusionen, på et møde mandag aften.

Siden Egebjerg, Gudme og Svendborg Kommuner besluttede at lægge sig sammen har der været diskuteret og snakket om navnet på den nye storkommune med knap 60.000 indbyggere. Navne som fx Svendborgsund eller Sydfyns Kommune har været nævnt, men mandag aften besluttede de 12 politikere i sammenlægningsudvalget at vælge et kendt navn.

- Der har været enighed i udvalget om at vi ikke kan sætte 750 års historie over styr. Svendborg er en gammel købstad og et kendt \"brand\", og derfor skal storkommunen hedde Svendborg Kommune, fortæller Lasse Krull(K), der er viceborgmester i den nuværende Svendborg Kommune.

Den politiske styregruppe besluttede samtidig, at det nye byråd skal have 29 medlemmer.

- Nu skal vi ud og markedsføre Svendborg Kommune som en ny storkommune. Det vil være en kommune hvor vi tager det bedste fra Egebjerg, Gudme og Svendborg, siger Lasse Krull.

Oversigt

    Oversigt