I det fynske folks tjeneste

To sydfynske smykkefirmaer bliver til et

Firmaet Dansk Generationsskifte med base i Vester Skerninge og en række lokale investorer har købt de to smykkefirmaer J.J Aagaard og søsterselskabet Kranz & Ziegler og slår dem sammen.

Dansk Generationsskifte med Jens Heimburger i spidsen har købt to sydfynske smykkefirmaer

De to selskaber i Svendborg var kommet i knibe efter investeringer i USA og England.

Samtidig med opkøbet er der lagt en mere fokuseret strategi, der sikrer deres overlevelse og det ny selskab, Aagaard/Kranz & Ziegler, bliver en af de største leverandører til danske og svenske guldsmede.

Firmaet får 42 ansatte fra starten og Thomas Nielsen, der kommer fra LEGO, blliver ny administrerende direktør og medejer.

Dansk Generationsskifte i Vester Skerninge arbejder med at sikre vellykkede generationsskifter i små og mellemstore virksomheder.