Sydfynske studerende rystes sammen

En række skoler i Svendborg inviterer studerende til en fælles studiestart-dag. Målet er at flere gennemfører uddannelsen. 

213 nye studerende på mellemlange uddannelser i Svendborg får mulighed for at lære hinanden at kende på tværs af uddannelserne.

Erfaringen er nemlig, at jo mere studerende deltager i det sociale studiemiljø sammen med andre, jo større er chancen for at de gennemfører uddannelsen.

Derfor har tre uddannelsesinstitutioner arrangeret en studiestart-dag fredag d. 12. september.

Her vil de få viden om, hvordan den enkelte lærer bedst og mulighed for at deltage i gruppearbejde om vigtigheden af at deltage i det sociale studiemiljø.

De tre skoler er: Sygeplejeskolen Svendborg, Svendborg International Maritime Academy, SIMAC og Skårup Statsseminarium.

Oversigt

    Oversigt