I det fynske folks tjeneste

Sydfynske Ulrik har slået rødder i New York

09:09

Ulrik Hedegaard Christiansen lever af at rådgive designvirksomheder med ønske om at slå sig ned i New York.

Efter 20 år i millionbyen New York har Ulrik Hedegaard Christiansen ingen planer om at vende hjem til Falsled

Selvom Ulrik Hedegaard Christiansen er opvokset i naturskønne Falsled på Sydfyn, har han altid haft udlængsel. Det har ført ham til den larmende millionby New York, hvor han paradoksalt nok har slået sig til ro. Efter 20 år i The Big Apple har han fundet sin base som designkonsulent med et særligt øje for danish design.

- Jeg tror aldrig, jeg vil kunne forlade New York sådan fuldstændig cold turkey. Så tror jeg, jeg ville få store abstinenser, fortæller han og fortsætter:

- Jeg tror, at hvis du begynder at ryste lidt, når du forlader Manhattan, så er du rigtig newyorker.

Moren døde hjemme på Fyn
For et år siden kunne han dog godt mærke, at han var langt væk fra de sydfynske rødder. Der døde hans mor efter et sygdomsforløb.

- Det gjorde det utroligt svært at være så langt væk. Det er svært at sidde fem-seks tusinde kilometer væk fra Falsled, når man ved, at ens mor er rigtig skidt, og det går den forkerte vej, siger han.

Læs også Fynske Henrik lever af at tegne i New York

Dansk design
Efter danske forhold bor han i en lille lejlighed, men naturligt nok indrettet efter alle kunstens regler med dansk design pippende frem overalt. Han mener, at mange danske virksomheder ville kunne have gavn af at følge i hans fodspor over Atlanten.

- For firmaer som tør komme herover og give det en chance, kan det blive meget lukrativt, for det er et stort marked, lyder det fra Ulrik Hedegaard Christiansen.

Udelængslen har fulgt ham, siden han var dreng.

- Jeg har altid flyttet væk fra Danmark. Første gang jeg flyttede væk, var jeg 14 år og tog en måned til England, så jeg har altid haft den der trang til at komme væk fra Danmark.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.