Syg i Svendborg har kæmpet et år

I dag protesterer protestgruppen Syg i Svendborg for 53. gang. De kræver, at Svendborg Kommune behandler deres syge borgere med respekt.

Det sidste år har omkring 30 personer hver lørdag demonstreret på Centrumpladsen i Svendborg, fordi Svendborg Kommune har sparet på tildelingen af førtidspensioner og fleksjob. Samtidig mener de syge, at kommunen har trukket sagerne i langdrag.

Demonstranter fra hele landet kom til Svendborg for at bakke op om demonstrationen. Der var arrangeret buskørsel fra Aalborg, Silkeborg og København.

- Det at der kommer mange deltagere fra andre kommuner siger mig, at det er et problem, som også er i andre kommuner. Det er ikke et Svendborg-problem, det her, siger Hanne Klit, byrådsmedlem i Svendborg, Soc.dem.

Demonstrationen startede i dag klokken 11.30 Centrumpladsen, og der bliver holdt taler af blandt andet FOA-formand Dennis Kristensen, samt af det socialdemokratiske folketingsmedlem Trine Bramsen.

- Jeg mener, at de regler der er sat op for sagsbehandlingen de seneste år, sat op fra Christiansborg, de har været for stramme. Derfor er jeg heller ikke enig i, at vi skal være efter sagsbehandlerne, men derimod skal vi lave om på politiken inde på Christiansborg, siger Trine Bramsen, Soc.dem.

Se mere i TV2 /FYN i aften i vores udsendelse klokken 19.30

Oversigt

    Oversigt