I det fynske folks tjeneste

Sygehus Fyn mangler strøm

Nye scannere og elektroniske patientjournaler har fået forbruget af strøm til at eksplodere på Sygehus Fyn. Hvis strømmen pludselig ryger vil nødstrømsanlægget ikke kunne dække en brøkdel af behovet.

-


Elektroniske patientjournaler bruger store mængder strøm

Nye scannere og elektroniske patientjournaler har fået forbruget af strøm til at eksplodere på Sygehus Fyn. Hvis strømmen pludselig ryger vil nødstrømsanlægget ikke kunne dække en brøkdel af behovet.

Det er den massive teknologiske udvikling, der har fået el-forbruget til at stige dramatisk. Sygehus Fyn har fået øget muligheder for at scanne patienter med CT- og MR-scannere, og samtidig har Sygehus Fyn været i front med indførelsen af elektroniske patientjournaler.

En gennemgang af strømforbruget og nødforsyningerne viser, at kun mellem 15 og 22 procent af el-forbruget vil være dækket af nødstrømsanlægget, hvis elektriciteten pludselig ryger.

Derfor vil sygehusforvaltningen nu have opstillet et nyt og kraftigt nødstrømsanlæg til 7,8 mio. kr. Anlægget vil få en kapacitet på 1500 kVA, og vil være i stand til at kunne dække Sygehus Fyns strømforbrug i en nødsituation - også i fremtiden, hvor el-forbruget forventes at vokse yderligere.