I det fynske folks tjeneste

Sygehusbesparelser: Svendborg og Nyborg overlever

01:03

Lars Erik Hornemann er sikker på at Svendborg Sygehus går ram forbi, når regions-politikerne tager den endelige beslutning om de varslede besparelser.

Allan Spangsberg, TV 2/ Fyns politiske reporter kan fra kilder tæt på TV 2/Fyn fortælle at regionsrådet lader de to fynske sygehuse i Svendborg og Nyborg overleve.

- Vi ved ikke det hele på nuværende tidspunkt. Vi ved, at der er 43 millioner kroner som de kan tage ud af sparekataloget, og dermed er mulighed for at fjerne nogle ret store besparelser undervejs.

- Spareøvelsen om at lukke sygehuset i Nyborg og flytte fødeafdelingen i Svendborg til Odense vil ikke ske, så Nyborg kommer til at bevare deres sygehus og man fortsat kommer til at føde i Svendborg i en årrække endnu, melder Allan Spangsberg fra regionshuset i Vejle.

Svendborgs borgmester, Lars Erik Hornemann er optimistisk og sikker på, at det bliver meldingen, når regionsrådspolitikerne senere ventes at melde ud om besparelserne, at Svendborg Sygehus overlever:

- Jeg har i mit bagland hørt lidt på vandrørene undervejs, siger borgmesteren til TV 2/Fyn.

01:42 Luk video

Regionen jagter i alt 167 millioner kroner i besparelser på sundhedsområdet.

 

Ved du noget? Så send os et tip