I det fynske folks tjeneste

Sygehusbyggeri: Drop kælder - byg på taget

Det skandaleramte sygehusbyggeri i Svendborg skal endnu gang drøftes politisk, når medlemmerne af sygehusudvalget onsdag mødes første gang efter sommerferien. Et ny forslag går ud på helt at droppe kælderen, og i stedet bygge det problematiske teknikrum på taget.

-

To nye forslag
På et møde den første juli vedtog sygehusudvalget at stoppe al snak om at sænke grundvandet omkring byggeriet. I stedet skulle der findes nye forslag til løsninger.

Det ene forslag går altså ud på at placere teknikrummet på taget af sygehuset, og helt droppe den kælder, der indtil videre har drillet amtsrådspolitikerne.

Det andet forslag går ud på at bygge kælderen halv så stor som oprindeligt planlagt. Forudsat der stadig er plads til teknikrummet.

Nyt rådgivende firma
Skandalen begyndte at rulle, da vandet fossede op ad byggegrunden, da udgravningen til kælderen gik i gang. Dengang blev amtet rådgivet af PLS Ramböll, men denne gang har også COWI været med i undersøgelserne.

Ved du noget? Så send os et tip