I det fynske folks tjeneste

Ni ud af ti sygemeldte indvandrerkvinder var raske nok til at arbejde

Det kan betale sig at gennemgå sygemeldinger hos sygemeldte ikke-vestlige indvandrerkvinder, viser erfaringerne fra Odense. Foto: Michael Bothager / Scanpix

Ni ud af 10 sygemeldte ikke-vestlige indvandrerkvinder var raske nok til at arbejde, viser stikprøve i Odense Kommune.

Odense Kommune har succes med at gå sygemeldte kontanthjælpsmodtageres lægeerklæringer efter i sømmene. Det har betydet, at ni ud af 10 ikke-vestlige indvandrerkvinder kommet et skridt tættere på arbejdsmarkedet og er erklæret jobparate.

Det er de foreløbige resultater, efter at metoden har været anvendt siden april, skriver DR Nyheder.

- Da vi gennemgik lægeerklæringerne, kunne vi se, at der ikke var tale om svære sygdomme, men i mange tilfælde noget, man ville kalde skavanker eller lignende, siger Bjarne Thyssen Jørgensen, social overlæge i Odense Kommune, til DR Nyheder.

Odense Kommune besluttede i foråret at gennemgå de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere, som havde sparsom eller ingen erfaring med arbejdsmarkedet. I forbindelse med undersøgelsen fandt kommunen ud af, at ikke-vestlige indvandrerkvinder udgjorde knap en fjerdedel af gruppen.

Ud af 3.400 personer er de 846 indvandrerkvinder fra et ikke-vestligt land. Samme gruppe udgør ellers kun seks procent af kommunens befolkning.

Metoden i Odense går ud på, at en leder, sociallæge og socialrådgiver i fællesskab gennemgår kvindernes sagspapirer. Indtil nu har kommunens task force været igennem sagerne for 30 indvandrerkvinder, der på papiret var for syge til at arbejde.

Af dem viste det sig, at 10 procent var decideret syge og dermed ikke-jobklare. For de resterende 90 procent var det ikke helbredet alene, der holdt dem væk fra arbejdsmarkedet, forklarer specialgruppen fra Odense.

- Det kan godt være, at nogle har skavanker eller småsygdomme. Men efter vores mening er det ikke noget, der burde udgøre en barriere i forhold til arbejdsmarkedet, siger overlæge Bjarne Thyssen Jørgensen til DR Nyheder.

Det viste sig, at en blanding af dårlige sprogkundskaber, lav motivation og familiemønstre holdt indvandrerkvinderne fra arbejdsmarkedet.

- Vi skal turde tage fat på dem, der har været her længe og aldrig er blevet integreret. Men det er ikke kun et spørgsmål om etnisk herkomst. Det er alle borgere, vi udfordrer på, om det er helbredet, der står i vejen, siger rådmand Steen Møller til DR Nyheder.

Ved du noget? Så send os et tip