Sygeplejersken: Undskyld, undskyld og undskyld

På hospitalsgangene går det stærkt. Det mærker både patienter og pårørende - og ikke mindst de ansatte. Mød sygeplejersken, der brugte sin hverdag på at sige undskyld.

I denne uge sætter TV 2 og TV 2/Fyn fokus på Et sygt system.

Heidi Hass Madsen har været sygeplejerske på både Svendborg Sygehus og på OUH.

- En typisk dag var meget, meget presset. Og kolleger, der følte sig pressede til at sige undskyld, fortæller Heidi Hass Madsen.

Hvad var det, du undskyldte for?

- Det var rigtig mange ting. Det var alt fra at man ikke kunne hente et glas vand eller følge en på toilettet til mere alvorlige ting. Vi kunne ikke sende dem til undersøgelse, fordi vi ikke havde tid.

Mange af de grelle sager ender i medierne, som forarger befolkningen.

- Men for os er det efterhånden bare en hverdag, fortæller Heidi Hass Madsen.

Oversigt

    Oversigt