Sylvie Abitbol: Alle mine venner spørger mig, ”Hvor er du”?

Franske Sylvie Abitbol bor i Odense, men stammer fra Paris. Hun fortæller, at hun har brugt hele formiddagen på at forklare venner og familie, at hun er i Odense og at hun har det godt.

Den franske kvinde er en af omkring 200 franskmænd på Fyn.

Hun ernærer sig ved fransk undervisning og arrangerer ture til bla. Paris, hendes fødeby.

Hendes reaktion på terrorangrebet er chok, selvom hun ikke er overrasket.

- Det bliver endnu mere nærværende. Jeg er i Paris. Jeg kan jo se fransk tv. Jeg gik med det samme ind og så de franske kanaler. Det er jo helt forfærdeligt. Det er jo min by. Det havde også været hårdt andre steder. Men det er min by. Så forfærdeligt. Selvom man kunne forvente det, siger Sylvie Abitbol og fortsætter:

- Når jeg er i Paris, så prøver jeg at undgå nogen steder. Jeg er f.eks. helt holdt op med at tage metroen. Så jeg prøver ikke at komme på turiststeder. Sådan har det været de sidste par gange jeg har været i Paris.

- Har terroristerne så ikke vundet, når du ændrer adfærd?

- På den ene side ja. Men jeg har en billet til Paris i december. Jeg tager afsted. Men de har en indflydelse på, hvad jeg gør. Jeg tror terror kan komme når som helst hvor som helst. Det kan ligeså godt være mig. Man kan aldrig gardere sig. Men man skal stadig tage af sted. Det kan ske hvor som helst. Men jeg tænker mere over terrorisme end jeg gør forhen.

- Hvorfor tror du, at Paris bliver ramt?

- Det er det hårdeste sted at ramme. Jeg havde troet, at det var nogle symboler de ville gå efter. Jeg forstår ikke, hvorfor det er et spillested. Jeg forstår ikke terroristerne vælger de steder. Jeg har set en del tv. Men jeg forstår det stadig ikke. I København var det en synagoge. Og Charlie Hebdo var et symbol. Jeg forstår det ikke her. Det giver ingen mening. 

Den fynske musiker, Claus Funch, befinder sig i Paris.

Han beretter, at stemningen er mørk.

- I går sad jeg derhjemme og vi vidste jo ikke hvor terroristerne var. Det var rimelig heftigt. Jeg har en ven, der var til fodbold i går. Det er jo nogle voldsomme oplevelser.  Folk tænker på hvem det er gået ud over. Folk vil ud og demonstrere. Franskmændene er gode til at rejse sig. 

Oversigt

    Oversigt