I det fynske folks tjeneste

Symfoniorkester ramt af cykelstyrt

Odense Symfoniorkester har i sidste øjeblik måtte ændre torsdagens og fredagens koncerter, da ugens solist pludselig meldte afbud på grund af et alvorligt cykelstyrt. Orkestret har dog løst problemet med en feberredning.

-

Mandag klokken 17 indløb afbudet fra solisten Paul Gulda til Odense Symfoniorkester. Paul Gulda, der skulle have været solist ved torsdagens og fredagens koncerter, kom ikke alvorligt til skade ved cykelstyrtet, men måtte dog melde afbud til ugens koncerter.

Dvorák program
Siden mandag har Odense Symfoniorkester så kæmpet for at finde en afløser for Gulda. Orkestret har haft flere emner i søgelyset, men har nu valgt at satse på orkestret egen solocellist Michaela Fukacová.

Det betyder, at den østrigske dirigent Hans Graf må gennemføre et rent Dvorák-program med Fukacová som solist. Fukacová kender Dvoráks cellokoncert fra koncerter og en CD-indspilning, og Odense Symfoniorkester bebuder en stor musikalsk oplevelse - til trods for det uheldige cykelstyrt.

Ved du noget? Så send os et tip