I det fynske folks tjeneste

Løsladt igen: Syv anholdt efter formodet skudepisode i Vollsmose

Politiet fik anmeldelse om skud i Vollsmose klokken 18.10. Syv personer er anholdt i sagen, men de er blevet løsladt igen.

00:44

Politiet modtog klokken 18.10 en anmeldelse om, at der var blevet skudt i krydset ved Vollsmose Allé og Åsumvej i Odense. Video: Christian Thøgersen / Local Eyes

Fyns Politi har tirsdag aften anholdt syv personer i og omkring Vollsmose i forbindelse med en formodet skudepisode. Der er ingen meldinger om sårede. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Læs også To klip til bilister: Filmede uheld i kiggekø

Politiet modtog klokken 18.10 en anmeldelse om, at der var blevet skudt i krydset ved Vollsmose Allé og Åsumvej i Odense. Umiddelbart efter blev to biler set køre fra det formodede gerningssted i hver sin retning.

Opdatering

  • 11. sep 2019 kl. 05:46 Vagtchef Ehm Christensen oplyser til TV 2/Fyn, at de syv personer er løsladt igen. Politiet vil fortsat foretage tryghedsskabende patruljeringer i området i løbet af onsdagen.

Et vidne har fortalt til politiet, at der blev skudt fra bagsædet af en sort bil mod den anden.

Krydset blev spærret for trafik, da politiet skulle foretage tekniske undersøgelser på stedet.

Kort efter klokken 01 natten til onsdag er afspærringen blevet ophævet igen, oplyser Fyns Politi.

Også i krydset ved Nyborgvej, Ørbækvej og Ejbygade er der foretaget undersøgelse i forbindelse med det formodede skyderi.

Vagtchef Ehm Christensen oplyser onsdag morgen til TV 2/Fyn, at de syv personer er løsladt igen. Politiet vil fortsat foretage tryghedsskabende patruljeringer i området i løbet af onsdagen. Politiet ønsker fortsat ikke at komme nærmere ind på, hvem de syv personer er. Foto: Ole Holbech

Politiet er desuden til stede i Vollsmose og i området ved Korsløkkeparken. Borgere opfordres til at følge politiets anvisninger og overholde afspærringer.

Der er ingen oplysninger om, hvem de syv er, eller hvilken rolle politiet mener, de har spillet i det formodede skyderi.

Fyns Politi oplyser natten til onsdag, at de syv personer er ved at blive afhørt og formodentligt bliver løsladt senere.

De bliver alle sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 245, som omhandler angreb på et legeme af særlig rå og brutal karakter.

Vagtchef Ehm Christensen oplyser onsdag morgen til TV 2/Fyn, at de syv personer er løsladt igen. Politiet vil fortsat foretage tryghedsskabende patruljeringer i området i løbet af onsdagen. Politiet ønsker fortsat ikke at komme nærmere ind på, hvem de syv personer er.