Syv-årig i livsfare efter ulykke på sø

Pige på fem år døde, mens storebroren er i livsfare efter ulykke på sø i Vollsmose i Odense.

En dreng på syv år var søndag aften i livsfare, efter at han lørdag eftermiddag sammen med sin lillesøster faldt gennem isen på Bøgesøen i Vollsmose i Odense. Lillesøsteren på fem år døde søndag morgen på Odense Universitetshospital.

Falck rykkede ud med dykkere og ambulancer, da alarmen om ulykken lød lørdag eftermiddag klokken 15.40, og også politiet rykkede talstærkt ud.

I første omgang lød meldingen på, at begge børn var omkommet, men det lykkedes for lægerne at genoplive begge.

Imidlertid forværredes børnenes tilstand lørdag aften, og søndag morgen døde den lille pige. Storebroren blev overført til sygehuset i Skejby, og politiet i Odense oplyste søndag aften, at hans tilstand fortsat var kritisk.

Oversigt

    Oversigt