Syv års fængsel for sex-overgreb

Østre Landsret i Odense dømte onsdag eftermiddag en 26-årig tømrer fra Odense syv års fængsel for sex-overfald på syv kvinder.

Anklagemyndigheden havde krævet den tidsubestemte straf, forvaring; men nævningene valgte altså at idømme manden syv års fængsel.

Den 26-årige mand er kendt skyldig i i alt 11 forhold i forbindelse med overfaldende på syv kvinder i tidsrummet fra sommeren 2003 til januar 2005.

Under overfaldende krænkede han kvinderne sexuelt, truede dem og i enkelte tilfælde stjal han også fra dem.

Manden blev pågrebet, da hans cykel blev fundet nær hans seneste gerningsted på Solfaldsvej, nær Odense Universitetshospital i januar 2005.

I det tilfælde tvang han en ung kvinde ned i en kælder, bandt hende og krænkede hende sexuelt. Men vidner havde set noget mystisk foregå, og manden var tæt på at blive taget af en politipatrulje.

Oversigt

    Oversigt