I det fynske folks tjeneste

Syv års fængsel for trusler og narkohandel

Salg af narko og en trussel på livet mod en kriminalassistent kostede fredag den 27-årige Karsten Peter Olesen en fællesstraf på syv års fængsel i Østre Landsret i Odense. Truslen på livet blev fremsat til kriminalassistenten i et telefonopkald til politigården i Odense, da politiet var i gang med at efterforske sagen mod Olesen.

-

Efterforskningen viste, at Karsten Peter Olesen gennem tre år deltog i handler med mere end fire kilo amfetamin på Fyn. Derudover forsøgte han sig som hæler ved at anskaffe sig smykker og ædelstene til en værdi af 300.000 kroner, som ifølge anklageskriftet skulle sælges videre. I forbindelse med sagen er der konfiskeret en kvart million kroner, som den dømte var i besiddelse af.

/ritzau/

Ved du noget? Så send os et tip