Syv byer raser over DR

De syv byer, der skulle være medværtsbyer til Dansk Melodi Grand Prix, Brønderslev, Hurup, Auning, Varde, Vamdrup, Kalundborg og Otterup, føler sig svigtet af DR.

De syv byer har misforstået hele siger DR, og byerne er aldrig blevet lovet et engagement i den stil af DR, og der har aldrig været tale om, at der skulle sendes direkte TV fra hallerne.

Svagt-opfattende fantaster

DR lægger ikke programflade til eksponering af kommercielle fester i sendefladen, sagde chefen for DR Salg, Anders Kjærgaard Sørensen, til flere medier tirsdag.

- Det har aldrig været tanken, at DR sender direkte fra den slags fester. Det er et signal, jeg meget gerne vil gøre tydeligt, siger Anders Kjærgaard Sørensen til DR P4 Midt og Vest.

De syv byers talsmand, Poul Winther er rystet og rasende over DR's udmelding.

- Udmeldingen må ene og alene skulle tjene det formål, at få folkene i de tidligere medværtsbyer til at fremstå som svagt-opfattende fantaster, der tror de har "skudt papegøjen" i forhold til DR's store satsning, skriver Poul Winther i en pressemeddelelse.

Festerne er aflyst

Chefen for DR Salg Anders Kjærsgaad Sørensen forklarede tirsdag, at festerne skam ikke er aflyst, og at man fra DR's side arbejder på højtryk for at finde en løsning, der gør at man kan lave nogle store flotte fester i de syv byer

- Men de syv fester blev utvetydigt aflyst af gruppen fra alle syv byer på det krisemøde, der blev afholdt på Otterup Hotel i torsdags 6. december, og de vil under ingen omstændigheder blive genoptaget af byerne, så det er os helt ubegribeligt, hvor den idé fra Kjærsgaard opstår, oplyser de syv byers talsmand, Poul Winther.

Kræver alle penge retur

De tyv byer har modtaget tilbud fra DR's forretningspartner Dansk Underholdnings Produktion, DUP, om at tilbagebetale halvdelen, af de penge byerne allerede har indbetalt, men at dette langt fra er godt nok for byerne.

- Alle syv byer forventer alle pengene returneret straks, og det er byerne uvedkommende hvor pengene kommer fra, siger Poul Winther.

Poul Winther kræver også at DR refunderer de udgifter byerne allerede har afholdt, samt at DR finder en løsning for de 100 børn, på Søndersø Skole og Slettens Skole, som har fået 200 billetter foræret af Nordfyns Kommune, for at kunne kommer til Herning og følge deres kammerater, der er udtaget til Børne-MGP.

Oversigt

    Oversigt