I det fynske folks tjeneste

Syv dræbt i trafikken på Fyn i år

Sent tirsdag aften mistede en 24-årig mand livet, da han i en vejkurve på Bogensevej i Brenderup på Fyn mistede herredømmet over sin motorcykel.

I 2009 blev 27 mennesker dræbt i trafikken på Fyn i 2009, mens 28 mistede livet på vejene i 2008.

Dræbte i trafikken på Fyn

Vis Dræbte i den fynske trafik i 2010 på et større kort


Vis Dræbte i den fynske trafik i 2010 på et større kort

Trafikdræbt havde lige fået kørekort

En 18-årig mand fra Middelfart mistede fredag 19. februar 2010 livet, da han kørte ind i en lygtepæl.

Den 18-årige havde lånt sine forældres bil for at køre til Strib.

Den 18-årige mand kørte på Strandvejen nord for Middelfart, da han ud for Strandvejen nummer 100 mistede herredømmet over bilen og ramte en lygtepæl.

Den 18-årige havde netop fået kørekort.

81-årig mand død af kvæstelser efter sammenstød

En 81-årig mand døde lørdag 20. februar 2010 af de kvæstelser, som han havde fået, da han dagen før var passager i sit barnebarns bil, som skred ud og kolliderede med en modkørende lastbil.

Barnebarnet, en gravid 28-årig, overlevede uden større skader.

Dræbt mod bus

Mandag 22. marts 2010 kørte en personbil frontalt ind i en bus fra FynBus. 63-årig mand fra det sydlige Odense blev dræbt.

Uheldet skete på Bramstrupvej ved Nørre Lyndelse syd for Odense.

Politiet har konstateret at den afdøde i personbilen er en 63-årig mand fra det sydlige Odense. Hvad årsagen til ulykken er vides ikke, men den 63-årige har tidligere været selvmordstruet.

Bilist dræbt ved Verninge

En 81-årig kvindelig bilist blev dræbt på stedet 8. april 2010 efter et sammenstød en 52-årig kvindelig bilist på Knarreborgvej ved Verninge.

Trafikdræbt i Odense

En mandlig bilist døde natten til søndag 16. maj 2010 efter en trafikulykke i krydset Østre Ringvej og Niels Bohrs Alle i Odense.

Den 40-årige bilist kom ud i græsrabatten på Østre Ringvej og da han rettede vognen op, ramte han en modkørende bil med tre personer i krydset ved Niels Bohrs Allé.

18-årig dræbt i soloulykke

En 18-årig mand fra Ullerslev blev natten til mandag 24. maj 2010 dræbt i en soloulykke ved Langeskov.

Den 18-årige kom kørende mod nord ad Langeskovvej, da han mistede herredømmet over bilen i et blødt venstresving med en lille bakke.

Motorcyklist er dræbt efter soloulykke i vejkurve i Brenderup

En 24-årig mand mistede livet, da han i en vejkurve på Bogensevej i Brenderup på Fyn mistede herredømmet over sin motorcykel.