Syvårig var hjemme, da hans mor døde

En syvårig dreng var hjemme i rækkehuset på Valkendrupsgyden i Odense, da et formodet drab fandt sted.

Politiet mener, at en 35-årig kvinde blev kvalt af sin samlever under et slagsmål mandag morgen.

Parrets syvårige dreng var til stede i rækkehuset, da det fandt sted.

- Det er deres fælles barn, men ham har vi ikke snakket med, siger vicepolitikommissær Jack Liedicke, Fyns Politi.

Den 41-årige samlever blev anholdt umiddelbart efter, at en ambulancelæge havde konstateret, at kvinden var død.

Han ventes fremstillet i grundlovsforhør sidst på dagen, mandag.

Vicepolitikommissær Jack Liedicke oplyser, at der ikke tidligere har været husspektakel i rækkehuset, og at parret ikke er kendt af politiet.

Oversigt

    Oversigt