T-DAG: En hyldest til dansk teater

Som noget helt enestående i dansk teaterhistorie har hele branchen nu taget fælles initiativ til den største teatermanifestation herhjemme nogensinde, T-DAG.

-

Som noget helt enestående i dansk teaterhistorie har hele branchen nu taget fælles initiativ til den største teatermanifestation herhjemme nogensinde, T-DAG.

 

Initiativet er blevet til i samarbejde mellem alle branchens fagforbund, teatre i hele landet, teaterinstitutioner og diverse teaterfolk.

 

Dansk teater skal hyldes
T-DAG er tænkt som en landsdækkende begivenhed, hvor alle i god gammeldags solidaritet hylder  teatret, bringer teatret ud på gaden, afliver de værste myter og løgne om belægningsprocenter, overdådig teaterstøtte og manglende publikumsinteresse. En dag, hvor dansk teater minder sig selv, publikum og hele Danmark om sine succeser, sin nødvendighed og fremtid.

 

For alle
En lang række teatre, institutioner og faggrupper har allerede givet deres tilsagn til at markere dagen, der ikke er forbeholdt enkelte teaterfolk eller arrangeres for at fremme enkelte teatre eller faggrupper. Tværtimod er dagen tænkt som en åben dag, hvor alle der interesserer sig for teater, nyder teater eller glædes ved teater, kan være med til at markere dagen.

 

T-DAG er planlagt til at finde sted på den internationale teaterdag, den 27. marts 2003.

Oversigt

    Oversigt