I det fynske folks tjeneste

Ta' TVFYN med ud i sommerlandet

00:22

1 af 2

TV 2/FYNs app er blevet opdateret, så du nu kan se TV Fyn og de regionale nyheder direkte fra din smartphone døgnet rundt.

Selvom du skal på ferie i sommerhuset eller måske en tur til udlandet, så er der ingen grund til at undvære de fynske tv-programmer og de regionale nyheder fra Fyn. Er du i besiddelse af en smartphone kan du altid tune ind på TV Fyn.

- Som public service virksomhed er det vores mål altid at være tilgængelige og tilbyde fynboerne vores programmer og nyheder på de platforme de bruger. Med den nye opdatering til vores app kan fynboerne se os hvor de end er, siger nyhedschef Jakob Risbro.

TV 2/FYNs app findes både til iPhone og til Android telefoner. For at kunne se udsendelserne live, skal man blot hente TV 2/FYNs app i app-store eller Google Play. Hvis du i forvejen har installeret programmet på din smartphone skal du blot opdatere den nuværende version til den nyeste. Programmet til iPhone bliver opdateret automatisk.

Du finder TV 2/FYNs app ved fx at søge efter "Fyn".

Modtagelsen af live-signalet er gratis så længe din telefon er forbundet til et trådløst netværk. Men hvis du ser TV 2/FYN via din 3G-forbindelse skal du være opmærksom på, at det kan blive dyrt at hente signalet - især hvis du er i udlandet.

Ved du noget? Så send os et tip