Tab i Prio Fyn truer fynske banker

Det fynske finansselskab Prio Fyn er truet af milliontab efter risikable investeringer på ejendomsmarkedet. Krisen hos Prio Fyn kan koste fynske banker millioner af kroner i tab.

I følge Jyllands-Posten har 11 danske banker i alt 620 millioner kroner tilgode hos Prio Fyn, der bliver drevet af erhvervsmanden René Müller fra Fyn.

Blandt andet Fionia Bank og Totalbanken risikerer at tabe store millionbeløb på Prio Fyns risikable investeringer i ejendomsselskaber.

Prio Fyn har pantebreve i en stribe ejendomsselskaber, som nu er truet af krisen på ejendomsmarkedet og de 11 banker har bevilget selskabet kreditter for et millionbeløb, som de nu risikerer ikke at få hjem igen.

I følge avisen har eksempelvis Fionia Bank pantebrevsdepoter med en restgæld på næsten 200 millioner kroner i depot og depotet er formentlig betydeligt mindre værd.

Se Prio Fyns hjemmeside

Oversigt

    Oversigt