I det fynske folks tjeneste

Tabletcomputere til gymnasieelever

Tornbjerg Gymnasium søger nu Fyns Amt om penge til en grundig undersøgelse af, hvilken betydning såkaldte tabletcomputere har for undervisningen i to gymnasieklasser.

-

Tornbjerg Gymnasium søger nu Fyns Amt om penge til en grundig undersøgelse af, hvilken betydning såkaldte tabletcomputere har for undervisningen i to gymnasieklasser.

Tabletcomputeren er en lille bærbar computer, der betegnes som særdeles fleksibel, let tilgængelig og nem at bruge. Dens trykfølsomme skærm gør det muligt at skrive notater og formler direkte på skærmen, at tilføje egne kommentarer til tekster og konvertere til tekst, der kan printes ud.

Gymnasiet fik doneret tabletcomputerne til to klasser af HP-Compaq i 2003, og Microsoft har leveret kernen i softwaren.

Virkning skal kortlægges
Nu vil gymnasiet gerne undersøge til bunds, hvilken betydning den lille maskine har for undervisningen, sådan at det kan sammenlignes med virkningen af almindelige bærbare og stationære PCer.

Undersøgelsen, der kører over to semestre kommer til at koste lidt over 300.000 kroner, som gymnasiet nu søger om hos Fyns Amts undervisnings- og kulturudvalg.