I det fynske folks tjeneste

Tablets: Nu bliver de valgfrie i alle Svendborgs børnehaver

01:43

1 af 2

Samtlige institutioner for 0 - 6-årige børn i Svendborg kan fremover frit vælge, om de vil indføre digital læring eller ej.

Det har et flertal i Svendborg Byråd besluttet tirsdag aften i en præcisering af kommunens vision om brugen af digital læring.

I den ny udgave af visionen står:

- Det er op til forældrebestyrelserne i Svendborg Kommunes institutioner for 0 - 6 årige selv at bestemme, om de vil udnytte digitalisering og informationsteknologiens læringsmuligheder og i så fald i hvilket omfang.

Kun Arne Ebsen, Tværsocialistisk Liste, vil fastholde kravet om at give børnene digitale kompetencer, og han vil have en ny høring om emnet.

 

Læs også Skarp strid om tablets ender i Svendborg Byråd

 

Sagen har udspring i, at Rudolf Steiner børnehaven Askelæ gennem længere tid har kæmpet imod at indføre tablets, da det strider mod børnehavens livssyn. 

Tre gange har Udvalget for Børn og Unge i Svendborg Kommune haft Askelæs afvisning af kravet om digitale læringsmidler på dagsordenen. Alle tre gange har udvalget afvist at lempe kravet om digitale medier i alle dagtilbud.

Men da sagen kom i medierne, rejste der sig så hidsig debat, at udvalget begyndte at vakle.

På endnu et møde forsøgte politikerne at finde en løsning, men det lykkedes ikke, hvorfor sagen nu er havnet i byrådet, og her er der altså stemning for at gøre indførsel af digital læring valgfri.

Formanden for Askelæs bestyrelse, Maria Iben Matthiesen, overværede byrådsmødet og var meget glad:

- Det er selvfølgelig rart, at vi endelig har fået truffet en afgørelse, siger hun og hæfter sig ved, at ikke kun Askelæ har fået dispensation, men at alle børnehaver nu selv kan vælge.

- Jeg håber, det breder sig til alle landets kommuner, så det er de enkelte institutioner, der selv bestemmer. Jeg synets, at har været umagen værd at kæmpe denne principielle kamp.

Byrådsmødet trak ud, fordi politikerne drøftede karakteren af det forløb, sagen om Askelæ har haft og det principielle i institutionernes ret til selv at vælge.

Maria Iben Matthiesen og andre på Askelæ havde aldrig drømt om, at de skulle starte en stor, principiel debat:

- Vi troede bare, at politikerne måske ikke havde hørt os eller misforstået os, og at det kunne klares på et enkelt møde, siger Maria Iben Matthiesen.

Hun afviser, at Askelæ har været for stædige i sagen:

- Det er virkelig Rudfolf Steiner hjerteblod, at vi venter med at indføre digital læring til børnene er ældre end dem i Askelæ, siger hun.  

 

Læs også Tusindvis har skrevet under: Vil kunne fravælge IT i børnehaven

 

Ved du noget? Så send os et tip