Tabte 3500 kr. i REMA 1000

Et ungt par fra Esbjerg på ferie i Middelfart troede, de havde mistet flere tusinde kroner i lommepenge.

En ung kvinde med sit barn kom grådkvalt ind på stationen i Middelfart.

- Hun var helt opløst. Hun fortalte at hun havde mistet sin pung med 3500 kr. i og alle hendes kort i REMA 1000, fortæller vagthavende ved Fyns Politi i Middelfart.

Men ved skranken var en ældre dame netop ved at aflevere en pung svarende til kvindens beskrivelse.

- Hun blev simpelthen så glad og uden diskussion fik den ældre dame 500 kr. i findeløn, fortæller vagthavende.

Oversigt

    Oversigt