I det fynske folks tjeneste

Tæsk på teatret

Pas på - Odense har fået et nyt uforudsigeligt teater. Der er tæsk i luften i åbningsforestillingen - men det svinger smukt.

Skævt teater med tæsk på programmet. Odense har fået et nyt banebrydende teater.

Skæve ideer får liv på scenen

Odense har fået et nyt undergrundsteater, Momentum. Ideen er at præsentere nyt og banebrydende teater for unge voksne i Odense.

- Vi vil gerne lave teater for unge, og vi vil gerne være dem, der samler nye og skæve ideer op og giver dem liv på scenen, fortæller teaterleder Jens Svane Boutrup.

Gammeldags kukkasseteater

Det er specielt de unge, som Momentum satser på. De unge skal lokkes i teatret.

- Vi vil lokke med noget nyt og skævt dramatik. Noget, som ikke er noget gammeldags kukkasseteater, siger Jens Svane Boutrup.

På lørdag præsenterer det nye teater kabareten Sange om Tæsk - en musikalskforestilling om hårdtslående kærlighed med en række poetiske, erotiske og groteske sange om vold.