Tæsk til hver anden mand

Næsten hver anden mand i Odense vil på et tidspunkt få tæsk og ende på skadestuen. Det viser en ph.d.-afhandling fra Syddansk Universitet.

Hver femte kvinde

Forsker Christian Færgemann fra Syddansk Universitet har de seneste tre år kortlagt volden i Odense i perioden 1991 - 2002 i samarbejde med Ulykkes Analyse Gruppen på OUH.

Og konklusionen er, at 44 procent af alle mænd vil blive udsat for vold og ende på skadestuen. For kvinder er tallet 18 procent. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Hos Odense Politi kommer det høje tal som en overraskelse.

- Men vi ved, at megen vold ikke anmeldes og dér er det vigtig at få folk til at anmelde sagerne til os. Det er nødvendigt, hvis vi skal komme volden til livs, siger vicepolitimester Arne Gram.

Enlige og arbejdsløse

Det er oftest personer med lav indkomst, enlige, arbejdsløse og folk, der bor på mindre end 24 kvadratmeter, der udsættes for vold.

Oversigt

    Oversigt