I det fynske folks tjeneste

Tæsk til Svendborg

FC Svendborg led søndag et sviende nederlag i fodboldens 2. division vest. På hjemmebane fik fynboerne bank med 1-5 af Thisted.

Det startede ellers bedst for FC Svendborg, der efter 20 minutter bragte sig foran med 1-0 på et mål af Andreas Rolskov.

Men den føring holdt kun i syv minutter, hvor Thisted udlignede til 1-1.

I anden halvleg tog jyderne for alvor fat og med fire scoringer inden for et kvarter blev storsejren på 1-5 slået fast.