I det fynske folks tjeneste

Tæskehold fortsat fængslet

To medlemmer af rockergruppen Hells Angels og to andre mænd, der i januar tævede to gæster på Rådhuskroen i Bogense, skal forblive varetægtsfængslet.

En dommer ved retten i Odense afgjorde torsdag, at de fire mænd skal forblive varetægtsfængslet frem til den 10. april. Det skriver fyens.dk

De fire mænd er sigtet for at have deltaget i et tæskehold, der 27. januar gennembankede to værtshusgæster på Rådhuskroen i Bogense.

Alle fire mænd var med til dagens retsmøde, der blev holdt for lukkede døre.

To af de fire kærede dommerens kendelse om fortsat fængsling til landsretten. De to øvrige mænd overvejer at gøre det samme.