Tæskehold i Ørbæk

Tilsyneladende uden grund blev en 19-årig mand lørdag udsat for et groft overfald i Ørbæk.

Manden var sammen med nogle venner på vej til Svendborg for at feste. De havde netop været i hæveautomaten efter penge til byturen, da seks hætteklædte mænd med tandbeskyttere og baseballkøller ankom i tre biler.

Mændene sprang ud af bilerne og løb efter de unge. Uheldigvis snubler den 19-årige og han bliver herefter overfaldet.  

Ifølge Fyens Stifstidende mandag havde politiet hørt rygter om, at der var "arrangeret uofficiel boksekamp" mellem en lokal gruppe unge og en anden gruppe udefra. Derfor var der en patruljevogn ved skolen, hvor opgøret skulle have fundet sted, og tog numrene på de biler, der dukkede op.

Angiveligt er der tale om et hævnopgør de to grupper imellem efter et sammenstød ved en fest for et par uger siden.

Politiet er i gang med at undersøge om der er en sammenhæng mellem det voldsomme overfald på den 19-årige og hævnopgøret.

Oversigt

    Oversigt