Tæskehold på to fængslet

To mænd fra Odense blev mandag ved retten i Odense varetægtsfængslet i fire uger.

De to 19-årige mænd er sigtet for grov vold og ulovlig tvang over for en 23-årig mand fra Kerteminde natten til mandag.

Ifølge sigtelsen er manden blandt andet blevet slået med knytnæve og baseballbat, ligesom han er blevet overhældt med sprinklervæske og truet med en hardballpistol i sit hjem i Kerteminde.

De sigtede har erkendt at have været til stede i mandens lejlighed, men nægter at have begået vold mod ham, oplyser anklagerfuldmægtig Karina Winther fra Fyns Politi.

Begge har kæret kendelsen om varetægtsfængling.

Oversigt

    Oversigt