I det fynske folks tjeneste

Udsolgt på en time - ekstrakoncert om lørdagen bekræftet

43.000 koncertbilletter til den britiske superstjerne Ed Sheeran, blev torsdag formiddag revet væk på en halv time. Men alle fans får en ekstrachance, da der er ekstrakoncert lørdag 27. juli.

Ed Sheeran giver to koncerter på Fyn.

En lille time tog det den rødhårede englænder Ed Sheeran at sælge 43.000 billetter til den største koncert i Tusindårsskoven nogensinde.

Flere tusinde håbefulde fans sad klokken 11 klar til at få fat i én af de eftertragtede billetter, der blev sat til salg torsdag formiddag.

Klokken 11.30 meddelte Ticketmaster, at koncerten 28. juli var udsolgt - og i samme opslag stod der, at der bliver en ekstrakoncert 27. juli. Dette opslag blev dog hurtig pillet af igen. 

- Der var vi lige hurtige nok, og jeg kan ikke fortælle mere lige nu, men der kommer snart nyt, siger John Fogde, der er talsmand for koncerten.

Sådan så opslaget ud, som blev lagt ud 11.30 og blev fjernet igen 11.31

Men klokken 12 blev det officielt på Ticketmasters hjemmeside, at der bliver en ekstrakoncert med superstjernen lørdag 27. juli. 

De to koncerter bliver de eneste i Danmark, Sverige, Norge og Nordtyskland til næste år, men danskerne har ventet på den britiske stjerne. Ed Sheeran spillede nemlig stort set alle andre steder end i Danmark, da han denne sommer dragede på en gigantisk stadionturné i Europa.

Læs også Perfect! Ed Sheeran spiller i Odense

Tilbage i 2014 tog det kun 44 minutter at sælge samtlige billetter til sin koncert i Falconer Salen, hvor han derefter blev oprykket til Forum.

Ed Sheeran var den mest streamede artist og den bedst sælgende globale artist i 2017. Hans Grammy-vindende tredje album "÷" ("Divide") udkom i marts sidste år og solgte flere end 15,5 millioner eksemplarer.

Koncerten i Odense er en del af Ed Sheerans store Divide-turné, hvor han blandt andet besøger Frankrig, Portugal, Rusland og Finland.

05:15

John Fogde fortæller om de to Ed Sheeran-koncerter, der er det største, han har været med. 86.000 gæster skal se popstjernen i Tusindårsskoven over to dage.

Luk video

Opdatering

  • 27. sep 2018 kl. 11:40 Ticketmaster oplyser, at der alligevel ikke er udsolgt
  • 27. sep 2018 kl. 12:00 Ticketmaster oplyser nu, at der bliver en ekstrakoncert lørdag 27. juli