Tævede mand med gangstativ - sigtet for vold.

En 50-årig mand bliver søndag fremstillet i grundlovsforhør i Odense, efter at han lørdag eftermiddag slog en ældre mand med gangstativ i det centrale Odense.

Den 50-årige var i færd med at stjæle tøj fra et stativ i området ved Jernbanegade og Vestergade, da den ældre dårligt gående mand kom forbi. Den ældre mand bad den 50-årige om at lade være med at stjæle tøjet, men fik istedet et slag i ansigtet. Vidner alarmerede politiet, der anholdt den 50-årige, der nu er sigtet for vold.

Oversigt

    Oversigt