I det fynske folks tjeneste

Tag bussen gratis til stemmeboksen

Fynbus fragter gratis vælgere til stemmeurnerne den 19. november.

Hvis du viser dit valgkort i bussen den 19. november, kan du køre gratis til valgstedet - og hjem igen.

Det er FynBus, der er klar med tilbuddet til de borgere, der har brug for en bus for at komme af sted for at sætte kryds til kommunal- og regionsrådsvalget den 19. november.

- Vi tænkte, at der er mange, der måske ikke får bevæget sig ud på valgdagen, fordi der enten er for langt, eller fordi det koster penge at tage bussen. Derfor har bestyrelsen besluttet, at valgkørsel i bus skal være gratis på selve afstemningsdagen, siger direktør for FynBus, Carsten Hyldborg.

Også ved Folketingsvalget i 2011 sendte FynBus gratis passagerne af sted mod stemmeboksen.

FynBus

Ved du noget? Så send os et tip