I det fynske folks tjeneste

Tag en praktikant og vind en Fiat

Virksomheder som tager en af TietgenSkolens elever i praktik før 21. maj deltager i lodtrækning om en Fiat 500 i en uge. Håbet er at komme i dialog med flere virksomheder om praktikpladser.

TietgenSkolen vil gerne i kontakt med flere virksomheder for at oplyse om mulighederne for at ansætte praktikanter og de økonomiske incitamenter, der er forbundet med det.

Derfor har skolen har lanceret en kampagne i samarbejde med Autohuset Vestergaard, som stiller en Fiat 500 til rådighed.

Virksomheder, som indgår aftale med en - eller flere - praktikanter inden 21. maj, deltager i en lodtrækning om bilen i en uge.

En gimmick

TietgenSkolen erkender på forhånd at muligheden for at får en Fiat 500 i en uge næppe lokker mange virksomheder til at indgå uddannelsesaftaler.

Der er tale om en gimmick, som skal skabe nysgerrighed, og håbet er at komme i snak med virksomhederne.

Baggrunden er, at det er blevet betydeligt sværere at skaffe praktikpladser end for blot få år siden.

Ved du noget? Så send os et tip