I det fynske folks tjeneste

Tag med bussen for en tier

Fra august kan man stige på bussen i Odense og købe billet for bare 10 kroner. Det er halv pris i forhold til nu.

Fra august kan man stige på bussen i Odense og købe billet for bare 10 kroner. Det er halv pris i forhold til nu.

Politikerne i By- og Kulturudvalget i Odense har i dag tirsdag besluttet at afsætte fem millioner kroner til et forsøg, der skal få flere til at bruge busserne i byen. Det oplyser rådmand Jan Boye, Kons., til TV2/FYN.

"Kør i bus for en ti'er" begynder 1. august og et år frem.

Det er By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune, der i samarbejde med FynBus, har udarbejdet forsøget

For at køre med for en ti`er skal man købe et kvikkort eller bruge et Værdikort. Prisen på 10 kroner gælder i takstzonerne 1 og 10.

FynBus håber, at prisnedsættelsen vil få flere til at tage med bussen og en stor del af de fem millioner kroner derfor kan hentes ind ved øget billetsalg.