Tag sprit-quizzen: Må du sove din brandert ud på bagsædet af bilen?

I 2017 blev 560 spritbilister på Fyn og øerne stoppet med alkohol i blodet. Ærø tog den procentvise bundplads.

Næsten tre ærøboer ud af 1.000 blev sidste år taget for at sætte sig ind bag rattet, skubbe gearstangen op i første og trykke foden på speederen, mens alkoholen pumpede rundt i kroppen.

De 17 øboer, der blev taget for spritkørsel i 2017, er grund til, at Ærø indtager en absolut bundplads i antallet af spirituskørsler per indbyggere.

En af dem, der før har kørt spritkørsel, er 18-årige Jeppe Seier fra Marstal.

- Det forekommer umiddelbart ret tit på Ærø. Det er et problem, lige så snart vi skal til fester uden for Marstal. Der er altid en, der har kørt hjem, selvom der har været alkohol involveret, fortæller Jeppe Seier.

Fyns næstdårligste placering

0,274 procent af ærøboerne kørte spritkørsel sidste år. Til sammenligning kørte 0,170 procent af svendborgenserne med for høj promille, og kommunen snuppede den næstdårligste placering.

Det viser Fyns Politis statistik.

Spritbilister per indbyggere
Ærø: 0,274 procent
Svendborg: 0,170 procent
Nyborg: 0,153 procent
Odense: 0,113 procent
Nordfyns: 0,104 procent
Faaborg-Midtfyn: 0,091 procent
Middelfart: 0,089 procent
Kerteminde: 0,088 procent
Langeland: 0,071 procent
Assens: 0,057 procent

Tallene tager ikke højde for, hvor hyppigt politiet laver kontroller i kommunerne. Tallene afspejler udelukkende, hvor mange fynboer der er blevet standset og blæst alkometret over det tilladte.

Har du selv helt styr på, hvornår du skal lade bilen stå?

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kan du ikke se testen? Klik her.

Oversigt

Oversigt