Tag udbrændt på gammelt hus

To lejligheder i en ældre ejendom i Haarby brød i brand natten til lørdag. De er nu ubeboelige, men ingen kom noget til.

En ældre ejendom på Møllevej i Haarby blev fredag nat raseret af en brand. Det oplyser indsatsleder Kim Renner fra beredskabet i Assens Kommune.

Beredskabet blev kaldt ud til branden klokken 01.45. Ejendommen består af to lejligheder, og der var en person i hver lejlighed, som nåede ud i tide.

Ifølge indsatslederen tog det 10 mand fra beredskabet tre timer at slukke branden, og taget henover den ene lejlighed er brændt helt væk, mens taget over soveværelset i den anden lejlighed også er væk.

Årsagen til branden kan skyldes installationer, oplyser Kim Renner.

Oversigt

    Oversigt