Taget med smuglercigaretter

Assens Politi anholdt onsdag aften en 39-årig mand, som blev antruffet med en mængde polske cigaretter. I alt havde manden 18 kartoner cigaretter gemt væk på restaurant Rådhuspubben i Assens, Giraffen i Haarby og på sin egen bopæl.

Mere end til eget forbrug

Politiet mener ikke at så stort et parti cigaretter kan være udelukkende til eget forbrug, men er beregnet til videresalg. Derfor bliver manden sigtet for smugleri.

Han bliver i øvrigt også sigtet for overtrædelse af våbenloven, da han var i besiddelse af fire ulovlige patroner.

Under ransagningen på restaurant Giraffen i Haarby konstaterede politiet, at den tilstedeværende tjener var beruset, hvorfor restauranten blev lukket.

Oversigt

    Oversigt