I det fynske folks tjeneste

Tale fylder fyrre

Torsdag er det 40 år siden, at daværende formand for Venstre, Poul Hartling holdt den såkaldte Svanninge-tale i Svanninge Sognegård. Talen indeholdt en åben invitation til de radikale og banede vejen for dannelsen af VKR-regeringen i 1968.

-

Det fejrer Faaborg/Ærøkredsens Venstre med et arrangement i sognegården torsdag aften, hvor indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen og Sønderjyllands amtsborgmester, Carl Holst, står for talerne.

Indtil 1965 havde det Radikale Venstre ellers kun støttet socialdemokratiske regeringer. Men Poul Hartling mente at kunne høre nye toner med de radikales ny leder, Hilmar Baunsgaard.

Derfor sagde han i sin Svanningetale: - Vi rækker hånden ud til de radikale, hvor et liberalt samarbejde og liberale værdier er mere nødvendige end i mange år. Og vi har vel, hvis det fik lov at komme til udtryk, liberalt flertal i folketinget.

Resultatet blev dannelse af VKR-regeringen i 1968 efter 15 år med socialdemokratisk ledede regeringer.