Talenter samlet på Midtfyn

15 deltagere i talentudviklingsprogrammet Fynske Talenter er fra onsdag samlet på Tøystrup Gods ved Ringe.

De 15 talenter er specialister eller leder-aspirante fra fynske virksomheder eller organisationer.

Talentudvikliklingsprogrammet er sat i værk af Udviklingsforum Odense - Partnerskab for Vækst Fyn.

Skal holde talenterne på Fyn

Baggrunden er at holde talentmassen på Fyn ved at give de enkelte udviklingsmuligheder og netværk.

- Gevinsten ved talentudvikling er, ifølge projektleder Andreas Kjeldsen fra Erhvervsservice Odense, mere udviklingsorienterede, dynamiske og ambitiøse arbejdspladser, hvor det er sjovt at være ansat. Og derudover bidrager virksomheden eller organisationen til en styrkelse af den fynske velstand og velfærd.

- Og det er vigtigt - ikke mindst i krisetider, siger projektleder Andreas Kjeldsen.

Alov har tre med

Den fynske virksomhed Aloc, der udvikler software til det finansielle marked, har valgt at sende tre medarbejdere gennem Fynske Talenter.

- Vi baserer i høj grad vores virksomhed på medarbejdernes høje vidensniveau, og vi vil med det her samarbejde også styrke talenternes evne til at omstille sig i en turbulent verden, få inspiration og samtidig løfte den faglige og personlige overligger, siger HR-chef Anette Asmussen.

Oversigt

    Oversigt