Talentpris til trampolinspringer

Den 15-årige trampolinspringer Mads Ehlers fra Bellinge Gymnasterne blev lørdag den sidste fynske idrætsudøver, der modtog Fyns Amts Talentpris.

Mads Ehlers har trods sin unge alder flotte resultater bag sig og regnes for den bedste i sin aldersgruppe og en af landets bedste trampolinspringere i det hele taget.

Blandt andet vandt han sidste år juniorernes nordiske mesterskab.
Fyns Amts talentpris blev overrakt, da der i dag blev afholdt Nordisk mesterskab i trampolinspring i Bellinge Idrætscenter.

Tidligere på året fik volleyballspilleren Jeanette Ellekjær Hansen amtets talentpris for kvinder.

Oversigt

    Oversigt