Fuglehjemmet i Danmarks Fugle Zoo ved Tommerup har siden den 10.oktober 2009 reddet i hundredvis af tamfugle.
- Fuglehjemmet er det vi kalder et hjem for tamfugle. Altså et sted nøjagtig som et hunde- eller kattehjem og internater, siger direktør for Danmarks Fugle Zoo Hans Åge Hjeresen.
Fuglehjemmet er oprettet med støtte fra Dyrenes Dags Komite, Husdyrenes Vel og Fonden for Værgeløse Dyr.
Nu har Fuglehjemmet ved Danmarks Fugle Zoo modtaget en uventet gave fra Landbrugsstyrelsens dyrevelfærdspulje. Fuglehjemmet har netop modtaget godt 83.000 kroner fra puljen.
- Det er en kæmpe cadeau, at vi nu får støtte fra staten, siger Hans Åge Hjeresen.
Han anslår, at i alt 300 hjemløse fugle har været gennem fuglehjemmet siden starten for ni år siden.
Målet er, at de tamme fugle skal udsluses til fuglezoo. Men det kan tage tid.
- Det kan tage fra tre måneder til tre år. Det komme an på, hvordan fuglen er, og hvordan den her levet, siger Hans Åge Hjeresen.
Fuglehjemmet