Tandlæge ribbet for udstyr

En tandlægeklinik i Assens har været udsat for et usædvanligt tyveri natten til torsdag. Normalt går tyvene efter lattergas hos tandlægerne, men denne gang er det borehoveder og andet tandlægeudstyr til en værdi af 91.000 kroner der er blevet stjålet.

Politiet i Assens står uden spor i sagen, og indbrudet hos Tandlægehuset i Assens var da også lavet så omhyggeligt, at man slet ikke opdagede det i første omgang.

- Da der blev gjort rent i klinikken i morges, var der ingen der opdagede noget usædvanligt. Det var først, da tandlægen skulle til at bruge udstyret, at man opdagede, at det manglede, fortæller vagthavende ved Assens Politi.

Oversigt

    Oversigt