I det fynske folks tjeneste

Tandoperation kostede søløve livet

Søløven Bali fra Odense Zoo er død efter en tandoperation.

Den 3 et halvt år gamle Bali havde i længere tid døjet med infektion i en tand. Behandling med antibiotika havde ikke virket, og derfor besluttede dyrlægerne at fjerne søløvens tand.

Det krævede en bedøvelse af Bali, og havpattedyr er meget følsomme over for bedøvelse på grund af specielle fysiologiske tilpasninger til livet under vand. Omkring 20-30 procent af havpattedyrene overlever ikke en bedøvelse.

Det gjorde Bali desværre heller ikke. Selvom tre dyrlæger deltog i operationen lykkedes det ikke at få søløven tilbage fra bedøvelsen trods en ihærdig indsats med både hjertestarter og hjertemassage.

Odense ZOO har nu to søløvehunner tilbage på 22 og ni år. Søløver kan blive 25-30 år.

Ved du noget? Så send os et tip