I det fynske folks tjeneste

Tank-røver forsøgte sig i Fakta også

Fyns Politi har anholdt en mand, som politiet mener står bag røveri mod en Fakta-butik og en tankstation i Odense lørdag formiddag.

Manden forsøgte at skaffe penge fra Fakta-butikken på Skibhusvej ved at true personalet verbalt. 

- Han river og flår i kasseapparatet, men det kan han ikke få op, så han løber derfra uden penge, fortæller vagtchefen ved Fyns Politi. 

Kort tid efter spottede en patrulje manden, og han blev anholdt.

- På ham finder vi ting, som kunne indikere, at han også står bag et røveri på OK-tanken i Havnegade. Vi er usikker på rækkefølgen - altså om han har været på tanken først - og så i Fakta eller omvendt. 

Vagtchefen kan ikke give flere oplysninger i sagen.

- Han er først lige landet herinde, så jeg ved ikke mere. 

Ved du noget? Så send os et tip