I det fynske folks tjeneste

Tankpasser måtte springe for livet

En tankpasser på Q8-tanken i Kochsgade i Odense var tirsdag eftermidag tæt på at blive kørt ned, da tre unge mennesker flygtede uden at have betalt for benzinen.

De tre unge kom kørende ind på Q8-tanken kort efter klokken 15 tirsdag eftermiddag.

De begyndte at fylde benzin på deres røde Honda Civic, og da påfyldningen var færdig, begyndte de at køre væk i stedet for at gå ind i kiosken og betale.

Tankpasseren sprang ud og forsøgte at stoppe bilen, men de unge stoppede ikke og manden måtte springe væk for at undgå at blive kørt ned af de tre unge benzintyve.

Politiet betragter episoden som et røveri, da de unge udsatte tankpasseren for vold.

Politiet efterlyser tre unge på ca 20-25 år. De var af anden etnsk oprindelse end dansk, og de kørte i en ældre rød Honda Civic.