I det fynske folks tjeneste

Kø hos dyrlægen: Tarzan fik sprøjten for at undgå dødelig virus

01:09

Video: Jonas Mattsson

Fire år gamle Tarzan - klar til vaccinationen mod parvovirus Foto: Jonas Mattsson

1 af 2

Den dødelige parvovirus får bekymrede hundeejere til at kime dyrlæger ned.

På dyreklinikken i Årslev har de mere end travlt.

- Vores telefoner ringer uafbrudt, fortæller dyrlæge Anne Louise Sparvath til TV 2/FYN. 

TV 2/FYN har talt med flere fynske dyreklinikker, der alle fortæller, at de siden weekenden nærmest er blevet lagt ned, efter at 15 hunde er blevet smittet med parvovirus og aflivet. 

Det er noget lort. Og det er simpelthen så forfærdeligt. Man kan ikke sætte ord på det. Seks uger gamle og så er det bare....

Elisabeth Hansen, Hundeejer

Mange hundeejere er bekymrede for smittefaren, og for om deres hunde er dækket ind af vaccinationer. 

Det er også derfor, at Morten Snedker og Elisabeth Hansen begge har taget turen ind til dyreklinikken. 

Elisabeth Hansen med fire år gamle Tarzan, der også fik et skud vaccine i dag. Foto: Jonas Mattsson

- Det er for at være 100 procent sikker på, at Tarzan er dækket ind - og så har jeg en gravid tæve derhjemme, fortæller Tarzan's ejer, Elisabeth Hansen. 

Hun har selv lige oplevet, at hendes veninde måtte aflive hvalpe efter de var blevet smittet med parvovirus. 

- Det er noget lort. Og det er simpelthen så forfærdeligt. Man kan ikke sætte ord på det. Seks uger gamle og så er det bare....Man kan ikke gøre noget, siger Elisabeth Hansen. 

Morten Snedker har sin otte måneder gamle Rottweiler, Bob,  med. 

Her får Bob sin vaccine Foto: Jonas Mattsson

Han mener ikke, at det er en overreaktion. 

- Det er rigtig vigtigt at få sin hund vaccineret. I den hundeklub, hvor vi træner, der har vi 170 hunde fra hele Fyn - og jeg ved jo ikke, hvor de har været. Og han tager jo ikke skade af at blive vaccineret. Så jeg synes ikke, at jeg overreagerer.

Læs også Smittefare: Hvalpe aflivet efter fund af dødelig virus

I alt er en tæve og 14 hvalpe blevet aflivet den seneste måned. 

- Man kan jo frygte en epidemi. Men jeg vil ikke kalde det en epidemi, som det ser ud lige nu, fortæller dyrlæge Anne Louise Sparvath. 

- Vi maner til, at folk tænker sig om og ikke lige tager i hundeskoven. Især hvis man har hvalpe derhjemme. 

Elisabeth Hansen har et råd til andre hundeejere:

- Få nu hunden vaccineret!

 

Ved du noget? Så send os et tip