I det fynske folks tjeneste

Tasketyveri i Odense

En 32-årig kvinde blev mandag middag udsat for tasketyveri i Odense.

Kvinden var stoppet i fodgængerfeltet ved Rødegårdsvej og Reventlowsvej i Odense, og havde sat sin taske på jorden, da to drenge på knallert standsede op ved siden af hende.

En af drengene hoppede af knallerten og greb kvindens taske, hvorefter de to drenge i høj fart kørte mod Odense centrum.

Odense Politi efterlyser to drenge på ca. 14-17 år. De var begge 170-175 cm høj og havde lyst hår.  Den ene var iført mørkerød sweater med "Karl Kani" på ryggen og mørkeblå jeans. Den anden var iført hvid sweater og mørkeblå jeans samt hvide kondisko.